DentalWorks – Koordinering, rådgivning og processtyring.
DentalWorks er opstået som svar på et stigende behov i den danske dentalbranche for professionel styring, bedre gennemsigtighed og uvildig rådgivning.
Efter i mange år at have drevet en IT virksomhed med speciale i dentale løsninger, og med mere en 20 års erfaring i systemudvikling, kunne vi for godt 5 år siden se muligheden for at lave en virksomhed der besvarer nogle af de frustrationer vi har følt hos vores kunder. Vi oplevede en stigende frustration over valget mellem mindre leverandører hvor planlægning og kommunikation ikke var i højsædet, eller større leverandører hvor det var vigtigere at fastlåse kunderne end at hjælpe dem.
Vi har prøvet at gøre det anderledes. Vi er ikke en servicevirksomhed, og har ingen teknikere ansat og er ikke forhandlere af nogle produkter. DentalWorks er udelukkende en koordineringsvirksomhed, der igennem nøgtern og professionel styring, kan leverer teknikere, produkter og løsninger fra en lang række mindre og større servicevirksomheder, samt specialister inden for røntgen, IT, håndværk, produktudvikling og en lang række leverandører af udstyr, forbrugsvarer mm.
Vores koncept er enkelt. For at levere til DentalWorks indgås en aftale der sikrer en fast konkurrencedygtig pris, samt helt ens vilkår for kunden, uanset hvilken leverandør eller tekniker der løser opgaven. Vores forhandlede priser vil grundet vores lave overhead (vi sigter efter en overhead på 5-8%) oftest være blandt de laveste på markedet, men vi giver stadig muligheden for at få flere leverandører til at byde på selv mindre opgaver.
Vores mål er at give de større enheder i den danske tandlægebranche et værktøj der skaber en forenklet proces omkring daglig service, indkøb og større projekter, ved at skabe gennemsigtighed, strømlinet intern leverandørkonkurrence, og en større fleksibilitet omkring sammensætning af leverandørkorpset.
Hvad gør vi anderledes: Alt bliver styret i ét gennemskueligt online system..